Kære Caroline
Tak for din anmeldelse af vores Repairing Hand Balm.
Som nævnt i vores dialog, er vi rigtig kede af at høre, at der er gået hul på dit produkts emballage, og at det har påvirket din oplevelse negativt.
Som vi forklarede, har vi valgt at bruge metallet aluminium til mange af vores emballager grundet materialets miljømæssige fordele. Aluminium kan nemlig genanvendes uendeligt uden at miste sin kvalitet, og genanvendelsesgraden for aluminium i Danmark er høj. Vi har stor respekt for naturen, som beriger vores formler med skønne og aktive ingredienser, og det er derfor, vi har taget dette valg.
Det stiller selvfølgelig også højere krav i forhold til håndteringen af produkterne – sammenlignet med for eksempel plastik.
Det betyder selvfølgelig ikke, at produktet ikke kan bruges på farten – hvilket flere har haft glæde af at gøre med netop denne håndcreme. Det betyder dog, at man skal være ekstra opmærksom på, at materialet ikke bøjer, bliver klemt, trykkes for mange forskellige steder eller lignende. Som vi anbefalede dig, kan en Tube Key være et fordelagtigt værktøj til at forebygge denne slags skader, da den tømmer produktet effektivt fra bund til top og samtidig sikrer, at man kan nyde produktet helt til sidste dråbe.
Som du selv skriver, har du haft produktet i to måneder, hvorfor din tilfredshedsgaranti desværre er udløbet. Derfor ville vi meget gerne tilbyde dig en rabatkode som kompensation – og vi er selvfølgelig kede af, at dette ikke levede op til dine forventninger.
Endnu engang vil vi takke for din ærlighed og din feedback.
Vi håber trods alt, at du har haft glæde af formlen i de to måneder, og som alternativ eventuelt kan fylde den i en anden beholder, så det resterende produkt ikke skal gå til spilde.
Venligste hilsner
Team woods_